Bibel- og lederskole
Bibelundervisning og lederuddannelse
I 2021 vil vi begynde undervisning for ledere og forkyndere fra forskellige menigheder i området omkring Onesti. Vi kan se behovet, og det er vigtigt, at ledere og forkyndere får en god undervisning, som kan udruste dem i tjenesten. Cornel og andre vil stå for undervisningen. Cornel sluttede i efteråret 2020 sin Master i ledelse og teologi. I forbindelse med sin undervisning har Cornel opbygget et netværk af undervisere og ledere, som kan hjælpe med undervisningen.
Gennem vores menighed, i Onesti, ønsker vi at være til inspiration og velsignelse for hele området. 
 
Projektbeskrivelse
Bibelundervisning og lederuddannelse for præster og ledere i menigheder i og omkring Onesti.

 
Motivation:
Mange ledere og forkyndere i de mindre menigheder i landsbyerne i lokalområdet omkring Onesti, har ingen teologisk uddannelse, og har heller ikke forudsætninger, eller økonomiske midler, til at kunne tage en teologisk uddannelse på en højere læreanstalt.
Målet:
Målet med projektet er at gøre dem mere bekendt med den kristne tro. At give et grundigt og kontinuerligt kendskab til bibelen, så de på baggrund af deres undervisning kan tage beslutninger funderet på de bibelske principper.
I undervisningen vil der også indgå en lederuddannelse, der skal gøre dem rustet til at træffe modne og rigtige valg, og lede gennem de udfordringer og kampe som de måtte møde i deres menighedsarbejde.
Det er også et mål at formidle fællesskab, samarbejde, fælles forståelse og samarbejde de enkelte menigheder imellem.
Udførelse
Cornel står som koordinator af undervisning og forløbet af samlingerne.
Studieforløbet er en dag ca. 4 gange om året i menighedslokalet i Onesti.
Studieforløbet består af bibelundervisning, ledertræning, gruppesamtaler, tid til at dele fælles udfordringer og glæder, lovsang og bøn.
Ca. 15 – 20 deltager pr. samling
Økonomi
Rumæniensudvalget i Danmark vil dække udgifter til undervisningsmaterialer, bespisning og evt. transportudgifter.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite