Her er et par vidnesbyrd:
Reddet fra døden
For to år siden mødte Cornel en ung mand (Eugen) med store problemer. Han var på vej ind på en bar for at drukne alle sine sorger i alkohol. Hans mor var lige død og hans bror bankede ham hver dag. Cornel pøvede at hjælpe og opmuntre ham så meget han kunne. Desværre mistede vi kontakten til ham. Men denne sommer dukkede han pludselig op uden for vores blok, hvor han fortalte at hans liv var blevet så uudholdeligt at han ugen forinden havde forsøgt at begå selvmord, ved at kaste sig, i en brønd. Heldigvis var der en, der så ham og ringede til 112, så han blev reddet fra døden. Han havde desperat brug for at snakke med nogen og havde ondt i maven, da han ikke spiste noget. Vi gav ham nogle poser med mad og inviterede ham til møde den efterfølgende lørdag, hvor han kom. Allerede anden gang, han var til møde, gave han sit liv til Jesus, så nu er hans åndelige liv også reddet.
Gud kalder mennesker til at følge Ham
Sidste lørdag besluttede 3 personer at følge Jesus, en familier fra Onesti og en kvinde fra Albele. Hun hedder Lacramioara og for nogle dage siden havde hun en drøm. Hun drømte at hun var i vores lokale og lyttede til Cornels forkyndelse. Mens hun gjorde det, så hun Jesus klædt i hvidt tøj med hænderne rakt ud mod hende, og han kaldte hende ved navn: ”Lacramioara, kom og følg mig!". Lacramioaras mand har også taget imod Jesus for ca. en måned siden. Det er rørende at se hvordan Gud bevæger menneskers hjerter og gør dem villige til at køre en lang vej for at høre om Jesus.
Constantin
I fredags fik vi helt uventet en ny kontakt og starten på et venskab. Da Sara kom hjem fra skole gik hun hen for at kigge lidt ud af vinduet 
i stuen og så straks at der var noget helt galt. En mand havde sat sig på bænken neden for vores vindue og efterfølgende fået et voldsomt ildebefindende og lå bevidstløs på bænken, mens nogen prøvede at få liv i ham. Jeg følte stærkt at jeg skulle løbe ned for at se om der var 
noget jeg kunne gøre. Da jeg kom der ned stod der en unge mand (Constatin) på 18 år, der var helt ude af den. Jeg fandt ud af at det var 
hans far, der var blevet dårlig. 
Mens vi ventede på ambulancen spurgte jeg ham om han havde kontaktet hans mor, men han sagde at hun ikke kunne hjælpe (jeg fandt 
senere ud af hvorfor) og jeg spurgte om han havde brug for hjælp, hvortil han med det samme svar ja, for han var bange for at lægerne ikke 
ville hjælpe hans far ordentligt. Jeg hentede så Cornel, der tog med på sygehuset og sørgede for at han fik den nødvendige behandling. 
Han var bevidstløs i flere timer og blev indlagt på intensiv afdeling. 
Da Constantins far var kommet til sig selv igen tog vi Constantin og hans mor med og gav dem noget at spise, medens vi snakkede 
sammen om det hele. Det vidste sig at både moren og faren er døvstumme, så de havde rigtig meget brug for hjælp. Vi fortalte selvfølgelig 
om hvem vi er og om vores børneklub og lørdagsmøder. Efterfølgende har Constatin besøgt vores børneklub fredag eftermiddag og været med på møde lørdag sammen med sin mor og søndag alene. Han er meget åben over for os og har mange spørgsmål. Vi har siden haft flere samtaler med ham om Jesus og den kristne tro.
 Nu kan vi med stor glæde fortælle at Constantin for et par uger siden, valgte at give sit liv til Jesus. Hvor er det godt, når vi kan være med til at lede mennesker til Jesus. 
 Constantin rejste få dage efter til Bukarest for at studere på universitetet der. Vi har fortsat kontakt med ham og har sørget for at sætte ham i forbindelse med en god menighed, der hvor han er. Hans forældre kommer forsat på vores møder. Gennem Constantin og hans familie har vi også fået kontakt til en anden døvstum familie i Tg. Ocna som har det meget, meget svært. Vi vil gøre hvad vi kan for at hjælp dem og på dem måde vise dem frelsens vej.

Det er fantastisk, når Gud kalder til et nyt liv, mennesker bliver forvandlet, de finder ny glæde og håb ilivet, og Guds navn bliver ophøjet og æret